Site Overlay

Guide: Sådan koger du pasta, så den bliver ‘al dente’

Pasta skal have bid, og det får den ikke, hvis du ikke koger den korrekt. Pasta, der er kogt perfekt, har bid – dét, der på italiensk kaldes for ‘al dente’.

Selvom det ikke er svært at koge pasta, er det alligevel svært at få den helt rigtige konsistens. Udkogt og klistret pasta, der ikke har bid, kan ødelægge enhver ret, hvorfor der er god grund til at øve dig på at koge pasta, så den bliver ‘al dente’.

I denne guide kan du læse mere om, hvordan du koger pasta, så den får bid og ikke ender med at blive klistret. Du kan gøre brug af et par simple kneb, som sikrer dig pasta med den helt rigtige konsistens.

Hvordan koger man pasta, så den bliver ‘al dente’?

Det er hverken stor videnskab eller specielt vanskeligt at koge pasta, så den får det rigtige bid – i hvert fald ikke, hvis du følger nedenstående guide til kogning af pasta. Her får du at vide, hvor meget vand, du skal bruge, når du koger pasta, samt en række andre tips.

Fremgangsmåde:

  1. Du skal bruge rigeligt med vand, når du koger pasta. Hvis du skal koge 100 gram pasta, skal du bruge 1 liter vand. Det sikrer, at vandet bevarer sin temperatur, når du tilsætter pastaen, og sørger samtidig for, at pastaen ikke bliver klistret.
  2. Tilsæt først salt, når vandet koger. Brug 10 gram salt til pr. liter vand, du koger. Hvis du tilsætter saltet før, risikerer du, at det ødelægger gryden, fordi det falder til bunds. Du bør desuden undlade at blive olie, da det modarbejder kogningen.
  3. Hæld pastaen i vandet, når det koger – og lad være med at lægge log på. Rør rundt i gryden med jævne mellemrum, så pastaen ikke ender med at brænde fast i gryden eller at klistre sammen.
  4. Du bør som udgangspunkt koge pastaen i det antal minutter, der står på pakken, men smag til løbende. Når pastaen er blød, men stadig har bid i sig, er den færdig – eller det, der kaldes for ‘al dente’.
  5. Når du hælder vandet fra pastaen, kan du med fordel gemme lidt, da det fungerer fremragende som stivelse i pastasaucen. Du kan eksempelvis tilsætte et par skefulde af pastavandet i tomat- eller flødesaucen, så den får den helt rigtige konsistens.

Hvilken pasta skal jeg bruge?

Der findes masser af forskellige former for pasta, og der er ikke stor forskel på de forskellige typer. Hvis du vil højne kvaliteten af din pastaret, kan du med fordel forsøge at lave pastaen selv. Du kan enten lave den i hånden eller anvende en pastamaskine.

Pastamaskinen har den fordel, at du kan lave mere pasta på samme tid, ligesom den får et pænere visuelt udtryk, omend den smager af det samme som den pasta, du laver i hånden uden brug af en pastamaskine.

Du kan se en oversigt over de bedste pastamaskiner på markedet her. Der findes både elektroniske pastamaskiner og manuelle pastamaskiner, og forskellen på det endelige produkt er identisk, men nogle sværger til de manuelle maskiner, mens andre sværger til de elektroniske.

Hvor lang tid skal pasta koge?

Tørret pasta skal som regel koge i 6-8 minutter, mens fuldkornspasta skal koge i mellem 10-12 minutter. Hvis du anvender frisk pasta, skal den koge i omkring 2-3 minutter. Du kan se, at den er færdig, når den kommer op til overfladen.

Du bør altid kigge på emballagen, før du koger pasta, da det her er angivet, hvor lang tid den skal koge. Du bør dog altid sørge for at smage på den løbende, så du ikke ender med at overkoge den, da kogetiden blandt andet varierer, afhængigt af hvor meget varme der er på, hvor meget pasta der er i gryden, samt hvor meget vand du anvender.

Hvis kernen i pastaen er blød, men stadig har bid, så er den ‘al dente’ – og dermed helt perfekt. Hvis den er blød og klistret, har den fået for meget. Her kan du prøve at redde den ved at skynde dig at hælde vandet fra og tilsætte koldt vand.

Skal jeg bruge låg, når jeg koger pasta?

Når du har hældt vand i gryden, kan du med fordel bringe det i kog med låg på. Du skal dog tage det af igen, så snart du tilføjer pastaen. Hvis du lægger låg på, mens du koger pastaen, risikerer du, at vandet koger over.

Vil du undgå, at vandet koger over, skal du skrue ned for temperaturen på komfuret, og det resulterer i, at pastaen bliver klistret. Du bør derfor aldrig koge pasta med låg på, hvis du ønsker en ‘al dente’ pasta, der ikke er klistret.

Vandet skal bulderkoge under hele kogningen, hvis du vil undgå, at den bliver klistret. Samtidig skal du sørge for at anvende rigeligt med vand – og du skal servere den, umiddelbart efter, den er kogt færdig, så den ikke bliver kold.